| Chapter 32 |
1 |
Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
|
2 |
hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
|
3 |
De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
|
4 |
letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
|
5 |
Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
|
6 |
Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
|
7 |
Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
|
8 |
Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.
|
9 |
Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
|
10 |
Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
|
11 |
Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
|
12 |
slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
|
13 |
mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
|
14 |
Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -
|
15 |
til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
|
16 |
Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
|
17 |
Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
|
18 |
Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
|
19 |
Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
|
20 |
Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
|