| Chapter 11 |
1 |
Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
|
2 |
Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
|
3 |
Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
|
4 |
Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
|
5 |
Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
|
6 |
og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
|
7 |
lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
|
8 |
Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
|
9 |
Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
|
10 |
Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
|
11 |
og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.
|
12 |
Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
|
13 |
og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
|
14 |
Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
|
15 |
og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
|
16 |
Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
|
17 |
og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.
|
18 |
Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re`u;
|
19 |
og efter at Peleg havde avlet Re`u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.
|
20 |
Da Re`u havde levet 32 År, avlede han Serug;
|
21 |
og efter at Re`u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.
|
22 |
Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
|
23 |
og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.
|
24 |
Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
|
25 |
og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.
|
26 |
Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
|
27 |
Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.
|
28 |
Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
|
29 |
Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
|
30 |
Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
|
31 |
Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana`ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
|
32 |
Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
|