| Chapter 27 |
1 |
Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse - de hørte altså til Josefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - trådte hen
|
2 |
og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar, Øversterne og hele Menigheden ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde:
|
3 |
"Vor Fader døde i Ørkenen han hørte ikke med til Koras Tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men døde for sin egen Synds Skyld og han havde ingen Sønner.
|
4 |
Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brødre!"
|
5 |
Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs Åsyn.
|
6 |
Da talede HERREN således til Moses:
|
7 |
"Zelofbads Døtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til Arvelod mellem deres Faders Brødre og lad deres Faders Arvelod tilfalde dem
|
8 |
Og til Israeliterne skal du tale og sige således: Når en Mand dør uden at efterlade sig nogen Søn, da skal I lade hans Arvelod gå i Arv til hans Datter;
|
9 |
har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans Brødre;
|
10 |
har han heller ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans Farbrødre;
|
11 |
og har hans Fader ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans nærmeste kødelige Slægtning, som så skal arve den. Det skal være Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HERREN har pålagt Moses."
|
12 |
Og HERREN sagde til Moses: "Stig op på Åbarimbjerget her og se ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne.
|
13 |
Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægt ligesom din Broder Aron;
|
14 |
I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengang Menigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsyn ved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken.
|
15 |
Og Moses talte således til HERREN:
|
16 |
"Måtte HERREN, Gud over alt Køds Ånder, indsætte en Mand over Menigheden,
|
17 |
som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre dem ud og hjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord uden Hyrde!"
|
18 |
Da sagde HERREN til Moses: "Tag Josua, Nuns Søn, en Mand, i hvem der er Ånd, læg din Hånd på ham,
|
19 |
fremstil ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden og indsæt ham således i deres Påsyn;
|
20 |
og overdrag ham noget af din Værdighed, for at hele Israeliternes Menighed kan adlyde ham.
|
21 |
Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs Åsyn; på hans Bud skal han drage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alle Israeliterne, hele Menigheden."
|
22 |
Moses gjorde som HERREN havde pålagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden;
|
23 |
og han lagde sine Hænder på ham og indsatte ham, således som HERREN havde påbudt ved Moses.
|