| Chapter 35 |
1 |
HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
|
2 |
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
|
3 |
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
|
4 |
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
|
5 |
de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
|
6 |
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
|
7 |
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
|
8 |
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
|
9 |
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
|
10 |
alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
|
11 |
Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
|
12 |
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
|
13 |
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
|
14 |
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
|
15 |
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
|
16 |
for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
|
17 |
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
|
18 |
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
|
19 |
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
|
20 |
Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
|
21 |
de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
|
22 |
Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
|
23 |
rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
|
24 |
døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
|
25 |
Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
|
26 |
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
|
27 |
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
|
28 |
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
|