| Chapter 36 |
2 |
Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
|
3 |
thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
|
4 |
Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
|
5 |
på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
|
6 |
HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,
|
7 |
din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
|
8 |
hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
|
9 |
de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
|
10 |
thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
|
11 |
Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
|
12 |
Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.
|
13 |
Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.
|