| Chapter 38 |
2 |
HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
|
3 |
Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
|
4 |
Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
|
5 |
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
|
6 |
Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
|
7 |
jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
|
8 |
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
|
9 |
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
|
10 |
HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
|
11 |
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
|
12 |
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
|
13 |
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
|
14 |
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
|
15 |
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
|
16 |
Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
|
17 |
når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
|
18 |
Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
|
19 |
thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
|
20 |
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
|
21 |
som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
|
22 |
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
|
23 |
il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
|