| Chapter 45 |
2 |
Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.
|
3 |
Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.
|
4 |
Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,
|
5 |
Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting!
|
6 |
Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.
|
7 |
Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.
|
8 |
Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,
|
9 |
af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,
|
10 |
Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.
|
11 |
Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus,
|
12 |
at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.
|
13 |
Tyrus`s Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.
|
14 |
Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;
|
15 |
fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.
|
16 |
De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.
|
17 |
Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet!
|
18 |
Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.
|