| Chapter 58 |
2 |
Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?
|
3 |
Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.
|
4 |
Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
|
5 |
Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
|
6 |
og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.
|
7 |
Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
|
8 |
lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
|
9 |
Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.
|
10 |
Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede
|
11 |
Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
|
12 |
Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"
|