| Chapter 59 |
2 |
Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
|
3 |
fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
|
4 |
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
|
5 |
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
|
6 |
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.
|
7 |
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
|
8 |
Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
|
9 |
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
|
10 |
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
|
11 |
med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
|
12 |
Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
|
13 |
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
|
14 |
udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.
|
15 |
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
|
16 |
vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
|
17 |
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
|
18 |
Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
|