| Chapter 73 |
1 |
Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
|
2 |
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
|
3 |
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
|
4 |
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
|
5 |
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
|
6 |
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
|
7 |
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
|
8 |
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
|
9 |
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
|
10 |
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
|
11 |
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
|
12 |
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
|
13 |
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
|
14 |
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
|
15 |
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
|
16 |
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
|
17 |
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
|
18 |
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
|
19 |
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
|
20 |
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
|
21 |
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
|
22 |
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
|
23 |
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
|
24 |
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
|
25 |
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
|
26 |
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
|
27 |
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
|
28 |
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
|