| Chapter 84 |
2 |
Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!
|
3 |
Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!
|
4 |
Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!
|
5 |
Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.
|
6 |
Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser!
|
7 |
Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.
|
8 |
Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.
|
9 |
Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.
|
10 |
Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn!
|
11 |
Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus`s Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.
|
12 |
Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.
|
13 |
Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig!
|