| Chapter 89 |
2 |
Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
|
3 |
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
|
4 |
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
|
5 |
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.
|
6 |
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
|
7 |
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
|
8 |
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
|
9 |
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
|
10 |
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
|
11 |
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
|
12 |
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
|
13 |
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
|
14 |
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
|
15 |
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
|
16 |
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
|
17 |
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
|
18 |
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
|
19 |
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
|
20 |
Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
|
21 |
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
|
22 |
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
|
23 |
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
|
24 |
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
|
25 |
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
|
26 |
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
|
27 |
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
|
28 |
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
|
29 |
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
|
30 |
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
|
31 |
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
|
32 |
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
|
33 |
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
|
34 |
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
|
35 |
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
|
36 |
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
|
37 |
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
|
38 |
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.
|
39 |
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
|
40 |
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
|
41 |
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
|
42 |
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
|
43 |
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
|
44 |
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
|
45 |
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
|
46 |
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.
|
47 |
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
|
48 |
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
|
49 |
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.
|
50 |
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
|
51 |
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
|
52 |
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
|
53 |
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
|