Chapter 6

  Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,  

  er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,  

  gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;  

  und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,  

  red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.  

  Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.  

  Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,  

  sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.  

  Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?  

  Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:  

  som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.  

  En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,  

  som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,  

  som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;  

  derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.  

  Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:  

  Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,  

  et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,  

  falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.  

  Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,  

  bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;  

  på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;  

  thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej  

  for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!  

  Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!  

  Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.  

  Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?  

  Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?  

  Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.  

  Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?  

  Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.  

  Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;  

  han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.  

  Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;  

  ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.