| Chapter 15 |
1 |
Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
|
2 |
Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
|
3 |
Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
|
4 |
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
|
5 |
Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
|
6 |
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
|
7 |
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
|
8 |
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
|
9 |
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
|
10 |
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
|
11 |
Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.
|
12 |
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
|
13 |
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
|
14 |
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
|
15 |
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
|
16 |
Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
|
17 |
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
|
18 |
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
|
19 |
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
|
20 |
Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
|
21 |
Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
|
22 |
Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
|
23 |
Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
|
24 |
Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.
|
25 |
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
|
26 |
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
|
27 |
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
|
28 |
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
|
29 |
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
|
30 |
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
|
31 |
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
|
32 |
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
|
33 |
HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
|