| Chapter 23 |
1 |
Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
|
2 |
og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
|
3 |
Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
|
4 |
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
|
5 |
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
|
6 |
Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
|
7 |
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
|
8 |
Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
|
9 |
Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
|
10 |
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
|
11 |
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
|
12 |
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
|
13 |
Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
|
14 |
du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.
|
15 |
Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
|
16 |
og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
|
17 |
Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
|
18 |
en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
|
19 |
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
|
20 |
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
|
21 |
thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
|
22 |
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
|
23 |
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
|
24 |
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
|
25 |
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
|
26 |
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
|
27 |
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
|
28 |
ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
|
29 |
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
|
30 |
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
|
31 |
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
|
32 |
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
|
33 |
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
|
34 |
du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
|
35 |
"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
|