| Chapter 6 |
2 |
Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Åsyn.
|
3 |
Så lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vårregn, der væder Jorden."
|
4 |
Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder!
|
5 |
Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret stråler frem som Lys:
|
6 |
Ej Slagtoffer Kærlighed vil jeg, ej Brændofre Kendskab til Gud!
|
7 |
De bryder Pagten i Adam er mig utro der;
|
8 |
Gilead er Udådsmænds By, den er sølet i Blod.
|
9 |
Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder på Vejen til Sikem gør Niddingsværk.
|
10 |
Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.
|
11 |
Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel.
|
15 |
Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel. (kap. 6. 1) "Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde.
|