Chapter 25

  Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.  

  Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.  

  Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.  

  Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.  

  Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.  

  Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!  

  Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.  

  Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.  

  Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!  

  Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.  

  Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!  

  Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.  

  Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.  

  Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;  

  og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.  

  Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter  

  Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.  

  Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.  

  Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.  

  Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.  

  Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!  

  Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.  

  Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!  

  Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;  

  og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.  

  Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;  

  derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.  

  Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.  

  Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.  

  Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.  

  Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.  

  Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.  

  Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.  

  Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.  

  Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;  

  jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.  

  Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?  

  Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?  

  Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?  

  Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.  

  Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.  

  Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;  

  jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.  

  Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?  

  Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.  

  Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."