Chapter 17

  Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!  

  Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små.  

  Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!  

  Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham."  

  Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"  

  Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.  

  Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords?  

  Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke?  

  Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.  

  Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort."  

  Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.  

  Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,  

  og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!"  

  Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.  

  Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.  

  Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.  

  Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?  

  Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?"  

  Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"  

  Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.  

  Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."  

  Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.  

  Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter!  

  Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag.  

  Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.  

  Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage:  

  De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.  

  Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;  

  men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:  

  på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares.  

  På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen!  

  Kommer Loths Hustru i Hu!  

  Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.  

  Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.  

  To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.  

  To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage."  

  Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."