Danske Bibelen

Romans 5

Romans

Return to Index

Chapter 6

1


 

  Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?  

 

 


2


 

  Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?  

 

 


3


 

  Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?  

 

 


4


 

  Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.  

 

 


5


 

  Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,  

 

 


6


 

  idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.  

 

 


7


 

  Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.  

 

 


8


 

  Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,  

 

 


9


 

  efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.  

 

 


10


 

  Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.  

 

 


11


 

  Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.  

 

 


12


 

  Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;  

 

 


13


 

  fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende,og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.  

 

 


14


 

  Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.  

 

 


15


 

  Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!  

 

 


16


 

  Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?  

 

 


17


 

  Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.  

 

 


18


 

  Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.  

 

 


19


 

  Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!  

 

 


20


 

  Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.  

 

 


21


 

  Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.  

 

 


22


 

  Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv;  

 

 


23


 

  thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.  

 

 


Romans 7

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: