| Chapter 10 |
1 |
Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
|
2 |
og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
|
3 |
og spiste alle den samme åndelige Mad
|
4 |
og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
|
5 |
Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
|
6 |
Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.
|
7 |
Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."
|
8 |
Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.
|
9 |
Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
|
10 |
Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
|
11 |
Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.
|
12 |
Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!
|
13 |
Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.
|
14 |
Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
|
15 |
Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
|
16 |
Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
|
17 |
Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.
|
18 |
Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
|
19 |
Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
|
20 |
Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder.
|
21 |
I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.
|
22 |
Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
|
23 |
Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
|
24 |
Ingen søge sit eget, men Næstens!
|
25 |
Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
|
26 |
thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
|
27 |
Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
|
28 |
Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
|
29 |
Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
|
30 |
Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
|
31 |
Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
|
32 |
Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
|
33 |
ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses. (Kap.11.) 1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
|