| Chapter 4 |
1 |
Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
|
2 |
men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
|
3 |
Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
|
4 |
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
|
5 |
for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
|
6 |
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
|
7 |
Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
|
8 |
Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
|
9 |
Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
|
10 |
I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
|
11 |
Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
|
12 |
Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
|
13 |
Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
|
14 |
og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
|
15 |
Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
|
16 |
Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
|
17 |
De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
|
18 |
Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
|
19 |
Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
|
20 |
- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
|
21 |
Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
|
22 |
Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
|
23 |
Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
|
24 |
Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
|
25 |
Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
|
26 |
Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
|
27 |
Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
|
28 |
Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
|
29 |
Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
|
30 |
Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
|
31 |
Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
|